Intet eller lidt vand

Giver din vandhane problemer - enten ved at give en ujævn stråle, ved at dryppe eller ved at have et dårligt tryk - så kan fejlen både skyldes vandværket, vores rørsystem eller filteret i vandhanen.


Hvad kan du selv gøre?


Tjek om det kun er en enkelt vandhane, der er noget i vejen med, eller om det er flere vandhaner i boligen.

  • Er det kun en enkelt hane, så tjek at den lille hane stophane er helt åben. Hanen sidder ofte under vasken.
  • Hvis det kun er en enkelt vandhane, kan det også skyldes kalk i det filter, som sidder på vandhanen. Skru filteret af (sidder lige der, hvor vandet kommer ud) og rens det i for eksempel citronsyre (kalkfjerner).

 

Løser det ikke problemet?

Kontakt da vores ejendomsfunktionær i kontortiden, eller send din fejlmelding pr. e-mail.

God bolig energi

Din lejlighed er bygget, så dine udgifter til el, vand og varme bliver meget små. Et effektivt anlæg til ventilation sørger for, at luften i lejligheden løbende bliver skiftet ud til gavn for indeklimaet.

En god økonomi og et sundt miljø i lejligheden kræver dog, at du indretter dine daglige vaner efter, at du bor i et moderne, energirigtigt byggeri. Vi har gjort det let for dig og samlet en række gode råd her på hjemmesiden.

Læs her, hvordan du bor sundt og godt i din nye lejlighed.