Afløb - i vask, køkken eller bad

Hvis der ikke kan løbe vand ud af din vask eller bad, skyldes det, at afløbet er helt eller delvist stoppet. Det kan skyldes almindelig brug, men kan for eksempel også være på grund af fedt, der er hældt i vasken.


Hvad kan du selv gøre?

Start med at bruge en svupper.

Det er vigtigt, at du IKKE bruger afløbsrens. Afløbsrens kan skabe en prop, ødelægge rør, og være til gene for en eventuel kloakmester.

Ved vask i køkkenet kan tilstopningen skyldes fedt. Hæld varmt vand i afløbet, som kan opløse fedtet.

Ved vask i bad og afløb i bad kan der samle sig hår. Se, om der sidder hår.

I vasken i badeværelset sidder der nogle gange en bundventil, som du kan åbne og lukke for i forbindelse med vandhanen. Prøv at tage bundventilen op og se, om der sidder hår, som gør, at der ikke kan passere så meget vand forbi.

I brusenichen kan der nogle gange være en vandlås under risten, som kan tages op og renses. Det kan også nogle gange løse problemet.



Løser det ikke problemet?

Kontakt da vores ejendomsfunktionær i kontortiden, eller send din fejlmelding pr. e-mail.

 

God bolig energi

Din lejlighed er bygget, så dine udgifter til el, vand og varme bliver meget små. Et effektivt anlæg til ventilation sørger for, at luften i lejligheden løbende bliver skiftet ud til gavn for indeklimaet.

En god økonomi og et sundt miljø i lejligheden kræver dog, at du indretter dine daglige vaner efter, at du bor i et moderne, energirigtigt byggeri. Vi har gjort det let for dig og samlet en række gode råd her på hjemmesiden.

Læs her, hvordan du bor sundt og godt i din nye lejlighed.