Din browser er af ældre dato, der kan derfor forekomme fejl på siden.
Afd. 90 - Solsbækvej og Grønnevænget
Frederikshavn Boligforening har opført 21 nye almene boliger beliggende på Grønnevænget og Solsbæksvej i Sæby.
På Grønnevænget er der opført 8 nye familieboliger, de var klar til indflytning ultimo 2021.
Boligerne på Grønnevænget har en god størrelse, og henvender sig derved hovedsageligt til børnefamilier. Der er forholdsvis store, grønne arealer og udgangspunktet er, at beboerne selv i større grad, skal stå for vedligeholdelsen af disse.
På Solsbæksvej er der ligeledes opført 13 nye familieboliger. Indflytningsdatoen her var ultimo 2022.
Boligerne på Solsbæksvej henvender sig forholdsvis til enlige og par. Der er dog ingen rammer for alderssammensætningen.
Fælles for alle boligerne er, at energiforbruget projekteringsmæssigt skal overholde kravet fra bygningsreglementet 2020, hvilket betyder et varmeforbrug, der højst er 20 kWt. pr. m2. boligareal.
Et lavt energiforbrug i boligerne, tilsluttet varmeforsyningen fra Sæby Varmeværk, vil give beboerne en fornuftig omkostning til opvarmning. Boligerne er endvidere forsynet med mekanisk ventilation, så der tilsikres et behageligt indeklima.
Entreprenørfirmaet Enemærke og Petersen vandt licitationen, og har opført boligerne i en totalentreprise.